16 - 19 år: Sunde tænder hele livet

Sunde tænder hele livet

Tænderne skal holde hele livet – derfor er det vigtigt at børste tænderne HELT rene hver dag.

Det er vigtigt du er opmærksom på, at sunde tænder i høj grad hænger sammen med dine drikkevaner. Vi ved, at hyppig indtag af cola og andre læskedrikke ikke kun giver mange huller i tænderne, men også giver ætsninger i tand-emaljen.

Derfor – drik vand og mælk til daglig – og husk:

  • Vand stiller tørsten
  • Vand feder ikke
  • Vand er sundt og billigt

Som et led i de almindelige undersøgelser taler vi bl.a. om spise- og drikkevaner og overgang til privat tandlæge. Alle unge på 16, 17 og 18 år kan frit vælge, om de vil gå til tandlæge i privat praksis eller fortsat komme på den kommunale tandklinik.

Begge dele er gratis.

Skade på blivende tænder
Hvis barnet/den unge slår de blivende tænder, er det bedst at komme til tandlæge samme dag. En blivende fortand, der er slået helt ud, skal hurtigt sættes på plads. Hold tanden fugtig og undgå at berøre tandens rod. Og så hurtigst muligt til tandlægen.

Tandplejen behandler alle tandskader, indtil barnet/den unge fylder 19 år. Mange store skader kan dog først behandles færdig i 20-25 års alderen. Derfor er det vigtigt, at I har en ulykkesforsikring, der dækker tandskader.

r

Husk

Det er vigtigt, at I har en ulykkesforsikring, der dækker tandskader.